Københavnske Soldaterforeningers Samvirke

 

Forside
KSS. Bestyrelse
Tilsluttede foreninger
Aktiviteter
Skydning
Billeder
Tilbageblik
Historie og Formål
Gode links
Sitemap


 


Stiftet den 28. oktober 1919
Sammenslutning af soldaterforeninger i Region Hovedstaden
for
HÆREN - FLÅDEN - FLYVEVÅBNET


Historie og Formål

Soldaterforeninger, som vi kender dem i dag, blev for de førstes vedkommende stiftet sidst i 1800-tallet, idet den første - Garderforeningen i København - så dagens lys i 1885, snart fulgt af Kystartilleriforeningen, Pionerforeningen, 1. Regiment (nu Danske Livregiment) samt Gardehusarforeningen, for blot at nævne nogle af de første.

Et ønske om bedre udnyttelse af de rådige ressourcer, øget samarbejde samt at kunne optræde med vægt overfor offentlighed og myndigheder, førte i 1919 til dannelsen af Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg, hvis navn i 1936 ændredes til det nuværende, da det overordnede landsorgan Danske Soldaterforeningers Landsraad blev stiftet.

De 10 Soldater- & Marineforeninger, der i dag er tilsluttet Københavnske Soldaterforeningers Samvirke (KSS), er hjemmehørende i København og Frederiksberg Kommuner samt i Region Storkøbenhavn.

Blandt de aktiviteter KSS lader afholde, er foredragsaftener, skydninger og udflugter/skovture. Desuden deltager KSS i samvirke med Forsvaret, i kranselægninger på Forsvarets mindedage. Som yderligere synliggørelse af Samvirket afholdes 5. september (National Flagdag).

 

Formænd:
Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg
1919 - ? Carl Heine, Feltartilleriforeningen
      ? - 1930 Krane, Garderforeningen
1930 - 1936 Jerichau, Trainafdelingen
Københavnske Soldaterforeningers Samvirke
1936 - 1947 Kelvin, Feltartillerietforeningen
1947 - 1950 Chr. Nielsen, ?
1950 - 1970 Poul Nielsen, Sjællandske Livregiments Soldaterforening
1970 - ? Kaj Brun, ?
      ? - 1976 Leif Dencher, Telegrafregimenternes Soldaterforening
1976 - 1988 Peter Bokkenheuser, Luftværns - Artilleri - Foreningen
1988 - 1991 Leif Dencker, Telegrafregimenternes Soldaterforening
1991 - 2001 Palle Ludvigsen, Sjællandske Livregiments Soldaterforening
2001 - 2006 Hugo Hansen, Flyvevåbnets Soldaterforening
2006 - 2012 Per Küster, Sjællandske Livregiments Soldaterforening
2012 -2016 Ole Breitenstein, Københavns Pionerforening
2016 - Søren Konradsen, Amager Marineforening